49eren


Hvad er en 49er?

49eren er den hurtigste bådtype ved de Olympiske Lege og betragtes som en af verdens mest krævende sejlbåde. Den kombinere høj fart, advanceret teknik og ekstremt tæt samarbejde mellem to sejlere.

Med hastigheder på over 20 knob (40 km/t) flyver båden hen over vandet, mens begge sejlere ballancere flere meter udenfor båden i trapez for at holde den oprejst. Hver eneste manøvre udføres i høj fart, og selv de mindste fejl kan koste stort.
Det er netop denne kombination af fart, præcision, og teamwork der gør 49eren til en af de mest spektakulære klasser i international sejlsport.

To sejlere – Én opgave

En 49er sejles af to personer, der hver har deres ansvarsområde, men som hele tiden arbejde sammen som én enhed.

Styrmanden har ansvaret for at styre båden, læse vinden, og træffe de taktiske beslutninger på banen. 

Gasten arbejder konstant på sejlene, bådens balance, og fart, samt holde styr på, at begge sejl bevæger sig synkront gennem hver eneste manøvre.

Når båden sejler med 20 knob, er der ikke tid til at tænke længe. Kommunikation, tillid og timing er altafgørende for at præstere på højeste niveau.


Hvad er kapsejlads?

For mange ser kapsejlads ud som en flok både, der sejler rundt mellem nogle bøjer. Men virkeligheden er en helt anden.

Hver sejlads er et intenst taktisk opgør, hvor vind, bølger, modstandere, og splitsekundsbeslutninger afgør resultatet. Samtidig bevæger bådene sig med hastigheder på over 20 knob, og hele besætningen arbejder konstant på grænsen af, hvad båden kan præsentere.

En enkelt fejl kan koste ti placeringer – En god beslutning kan vinde løbet.

WindWard-Leeward Banen

Selvom der findes flere forskellige banetyper, sejler vi ved internationale mesterskaber næsten altid en WindWard-Leeward-bane. Det er den standardbane, der anvendes ved VM, EM, Grand Slams, og de Olympiske Lege.

Racet sejles på en klassisk WindWard-Leeward bane, hvor sejlerne først krydser op mod vinden til topmærket og derefter sejler læns mod bundmærket. Banen sejles i to omgange og har en samlet længde på ca. 6 km, svarende til omkring 1500 meter pr. omgang.

Hvert race varer ca. 30 minutter, og en racedag består af op til tre race. Det giver samlet omkring 50 km sejlads pr. racedag.

Banens placering tilpasses vindforholdende, så den altid ligges efter den aktuelle vindretning og vindstyrke. For at sikre, at masten ikke knækker når bådene vælter, skal vanddybden være mindst 8 meter.

Et stævne afvikles over seks dage med tre race pr. dag.